For to måneder siden leverede Flügger et årsregnskab, der ikke levede op til forventningerne, og nu ønsker bestyrelsen en ny profil, der skal sikre, at overskuddet følger med toplinjen. Det oplyser TV 2 News 17 Finans.
Søren P. Olesen har gjort det godt ved gennem en sund opkøbsstrategi at placere Flügger på fire ud af fem nordiske markeder, men der er nu behov for nye ledelseskræfter, som kan udnytte det, at man sidder med en stor virksomhed, til at få bundlinjen til at vokse, siger Stine Bosse, bestyrelsesformand i Flügger. Hun ønsker en fordobling af overskuddet.